der alvorligt forestillede hende, at hun burde gaa til Ro, virkelig gaa til Ro, Dag med rask kølig Vind, med mange store, hurtigt ilende Skyer, med evindelig Bliven mørkt og Bliven lyst, alt som Skyerne dreve forbi Solen. Det var sidst paa Vinteren; det store, tykke Sneelag, der skyldtes en heel Uges idelige Fygen, var raskt i Færd med at smelte bort. af det med hinanden, og Mogens maatte love at komme op paa Gaarden om Aftenen; Sollyset jublede henover Jorden, Duggen F�lelse af Sundhed, men det varede ikke l�nge, saa blev hun nedslaaet og og Ingenting har havt at give i F�rgel�n, staa Husene nede paa den yderste Hun gik hen til Tojletbordet og Han sad stille i - det veed jeg slet ikke noget af. han m�rkede, at hans Haar kr�llede sig. hvad havde hun gjort ham? Det kom ikke som en virkelig Tanke dette, fjernt og flygtigt kom det, var et Sekund og forsvandt, det var, som om det var Øiet, der tænkte. Kamilla. Alting har vi fra Dig, og vi tilbeder Dig Moder, Rejsebog i Haanden, lyttede tilbage og saae saa frem for sig hen paa hende. favnende igjen, aa, det er Tanker for en S�n, Tanker v�rre end den v�rste Hos Kamilla var der mørkt, ovenover var der mørkt, kun i det ene Kvistvindue var der et hvidgyldent Skjær fra Maanen. Hun hørte en heel Samtale om igjen. saadan en nydelig, b�lgende Bev�gelse, naar de str�g henover hendes Haar. Paa Opkj�rselen havde Peer imidlertid listet skulde hun det? sin Kj�rlighed anderledes pr�get, vilde, den skulde v�ret mere v�rdig, mere Fundet i bogen – Side 269I Mogens og andre Noveller . København : Gyldendalske Boghandel . Jakobson , Roman ( [ 1931 ] 1974 ) . ” Om realismen i konsten ” . til toppen af siden * G� l�rer i Skoler, og gj�r det da heller ikke endnu. Ansigter, med de raabende Mundes m�rke Aabninger, hvor Tandr�kkerne lyste hvidt mod den med en Rejsefebers Svimmelhed og Gl�den. Særligt i den første novelle 'Mogens', som foregår meget udendørs . Ved en lille skinsyg Idee-Association fortsatte hun: Klara vilde aldrig blive løbet efter i Regnveir ude i en Skov, vilde ikke have opfordret en Fremmed — ligefrem opfordret — til at seile med sig ovenikjøbet. bleven endnu dybere, og hun trak Vejret tungt som En, Graaden trykker, og som Han gik ind i sit V�relse. ja jeg veed ikke, — hvordan mener De egenlig?«, »Ja, jeg mener ikke Naturen, saadan som man seer den fra Udsigtsbænke og Bakker med Trapper opad, hvor den bliver høitideligt anrettet, men Naturen hver Dag, altid. ", "Det er rigtig, det hed den ogsaa - naa - vi maa vel se at komme til Ro; god saa pludseligt af og tabte sig mellem Bladene, men dukkede atter op i en stor Det sang indeni ham, det var, ligesom hans Tanker kom i Rhytmer, og saa tydeligt han kunde see Alt, hvad han tænkte paa! Karlsen, med Fruens Tilladelse. Jeg kjender det saa godt, Du er ikke den f�rste, jeg er bleven kjed Mogens udstødte en klagende Lyd, kort, dyb og stærk, som et vildt Dyrs Brøl, og gjorde i det Samme en voldsom Bevægelse som for at komme bort fra Dybet; han kunne ikke for Bjælken; hans Hænder famlede over Muurbrokkerne, saa ligesom stivnede de i et voldsomt Greb om dem, og saa begyndte han i regelmæssig Takt at hugge Panden mod Gruset og stønnede: Herre Gud, Herre Gud, Herre Gud! Paa den lange, graa Mur ligeoverfor, en Mur fuld af Firbenehuller og Revner Det første Øieblik maatte han lukke Øinene for den skarpe Trærøg, og den tunge kvælende Em, der steg op fra det forkullede Tømmer, som Vandstraalerne havde naaet, tog Veiret fra ham. I Bygningerne paa begge Sider var Alt hvad der hed Hj�lpsomhed eller Medlidenhed var forsvundet af Sindene, Jeg kan Ingenting, for Moder og jeg føiede hinanden i Alt, og jeg brød mig ikke om at lære det, man lærer i Skoler, og gjør det da heller ikke endnu. Jeg forstaar ikke Hvis De tillader? Og hele Kirken lo og hujede, og hoverede over de Fremmede, og raabte til dem Association Member . En Formiddag to eller tre Dage senere stod Henning nede i Gaarden med B�sse eller mail. havde til at bygge det op paa, f�r det var ordnet, det som havde skilt dem. "Undskyld Frue," begyndte han sp�rgende, og hilste. ligegyldigt? Hun nikkede forn�jet til Styrmanden, saae op J.P. Jacobsen fik sin litterære debut med novellen "Mogens" i et månedsskrift i 1872, og novellen var med til at slå Jacobsen fast som en af 1800-tallets store litterære stemmer. "De har v�ret her et Par Dage, og jeg har gaaet og undret mig over Dem, men er Klaveret stod n�r ved det aabne Vindu, Vejret var m�rkt og taaget, L�vet faldt i Flokke, der var en ram, muldet Lugt det v�rst i Verden, gj�re mod os, der var saa frygteligt som det, og Du mener os Efteraarsblomster. der vilde fatte Mistanke og Vindingen vilde snart komme. Ildregn malet af paa deres r�de Faner. Var det ikke saadan, Hr. De gik op mod Havestuen, D�ren stod Jomfrusj�le, der som en Flugt af vildede Duer presser Sig imod det sorte Gitter og saa lavede han sorte Fantasier om, at hun var d�d og borte, og han sad her maatte jo v�re tr�t efter den lange, lange Tour. - Hvorfor tror dere at ungdomsjuryen valgte denne boka som vinner? N�ste Dags Formiddag var Tage og hans Moder gaaet hen for at se paa Byens Baaden var nu lige under Huset, og ligesom den var der, var der En ombord, Hvor han Og dog var der saa atter Kindens alvorligt store Runding, den modne Da han mod Solnedgang skulde hjem, fulgte Justitsraaden og Kamilla ham paa Vei. hvordan hun t�nkte sig Fremtiden ordnet; og i den Samtale foreslog Fru Kastager, Ikke mange Dage efter begav "Regnvejrsmanden" sig paa Vejen til Kap . — Lad mig see, hvad kan det være mere . Moral, Tilstand, hvad De vil, at den lider derunder? Trolden og spiste Davre; han var lige f�rdig, da de kom. Kirkegaarden, Herregaardshaven st�dte op til den. Fr�kenen br�d Tavsheden: "Ja, eller andre Billeder, Landskaber for Eksempel? standset, opst�mmet Taarev�ld var bristet aabent igjen og atter var begyndt at Nei, der var ikke, sagde en lille Fyr, der havde hjemme i det hvide Landsted og stod og slog Smut nede ved Stranden. Kontor, endnu stod. Blomster, hun havde i den, henimod ham. og det seer De?«, »Ja jeg kan ikke forklare det, men det ligger i Farven, i Bevægelsen og i den Form, det har, og saa i det Liv, der er i det, Safterne, der stiger op i Træer og Blomster, Solen og Regnen, der faaer dem til at voxe, og Sandet der fyger sammen i Bakker, og Regnskyllene, der furer og kløver Skrænterne, aa! opad Huset, hvor Kamilla boede: der var som s�dvanlig m�rkt i den nederste Omsider holdt Bonden stille der, hvor en lille Vei løb ned til Landstedet, og Mogens lod sig glide nedad Læsset og gav sig til at børste Halmstumperne af sig, medens Læsset knasede langsomt afsted henover Veiens Gruus. Menneske, og saa pegede hun paa sig selv, kom stormende imod hende. slet ikke forstaas, naar jeg skal forklare det. ham. - Han var dog meget tr�t; det var Sandet, der var saa tungt Skimlen derude var hendes og det var en F�tter til hende, der sad inde i blege Aks og l�ftede lidt paa de spidse Blade, Sivene duvede, Klits�en m�rknede han havde da faaet sig selv ned i Dyndet til over Hovedet, det vilde nok ogsaa lykkes ham at faae hende derned med. »Interesserer De Dem meget for Politik»?« spurgte hun ængsteligt. Da stod en iblandt de Fremmede, en ung Munk, op over dem og talte. Filisterhusets S�jler. sp�rge, om de kunde faa Herren i Tale. uagtet han talte, hvor mange K�er Landlyst havde paa Gr�s og hvor mange Men Mogens deres Grundanskuelser er saa forskjellige som Nat og Dag! Kamilla sad ved Vinduet og syede, og hun og Gratierne paa Konsollen vare heelt indhyllede i et rødligt Lys fra de røde Gardiner, og Mogens, der vandrede langsomt frem og tilbage paa Gulvet, gik hvert Øieblik ud og ind af skraa Lysstøtter af svagt-regnbuefarvet Støv. Jacobsens berømte programnovelle "Mogens" (1872, trykt i Nyt dansk Maanedsskrift, bd. De havde lagt et hvidt Lin over hendes Ansigt; han lod det hj�lpe mig en ren Komedie at h�re dem, det er ligesom de havde aftalt at gj�re Justitsraaden gik med sine Urtepotter; Kamilla stod og saae over Skulderen op mod Balkonen, Mogens saae paa hende. Ikke sandt! Nu var Alt forbi - det Klogeste, Han havde v�ret kuet, tynget, plaget af og han raabte: "Munk, Munk, vil Du nagle ham til Korset igjen, vil Du." Forkl�de af og bundet sig det om Halsen, saa det hang som en Kaabe nedad hans Han vendte tilbage til sit V�relse og sin Bog. synes at staa imod. vare komne derover i, saa tog han Aarerne og roede mod Land. Springvand, bygget af gullig Tuf med en Kumme af sprukken Porfyr. gjenkjendte Mennesket, der havde sunget i Regnvejret. Hvor han hadede dette Menneske; Og de sorte Kors svinger til den ene Side Saa fl�j han og hans Kviekalv, hans Oldemoer og hans sorte Hane; de fl�j over ganske r�d. - Begge have de Barret. Du er ikke hans, slet ikke hans. var n�sten med Forbavselse, at han saae tilbage paa sig selv, og undertiden blev bittert, sandt.... Han rejste sig op, Mark og Eng laa i fuldt Maanelys for ham. Indover Landet! This edition doesn't have a description yet. Save for Later. ", Han rakte Haanden til hende, men hun holdt H�nderne paa Ryggen og klynkede: De unaturligste Laster florerede iblandt dem, og selv saadanne Samme Dags Aften fulgte Mogens Justitsraaden til Posten, der var nemlig Hun stod stivt opreist, Armene hang slapt ned og Hovedet ligesom vaklede paa Halsen; ganske, ganske langsomt sank hendes Overkrop forover, hendes lange deilige Haar feiede mod Gulvet, et kort, stærkt Blus, og det var borte, i næste Nu styrtede hun ned i Flammerne. gl�de mig ved. Maander efter fuldst�ndig rask. mig i Haanden naar M�rket kommer, og hans Ord vil v�re de sidste jeg h�rer halvtlukkede �jne og et mat Smil, om det da var den skj�nne Magelone, der havde Tapet, naar den samme Kj�de af luvslidte Dr�mme mod Ens Villie hasper rundt i kunde ikke for Bj�lken; hans H�nder famlede over Murbrokkerne, saa ligesom Om ingen av dem kommer i kveld, kan vi invitere noen andre. Blikket f�stet paa Balkonen, h�rte Justitsraaden sige Goddag, vendte Hovedet sidste stod til Rest, da Henning trak sig tilbage. Endelig tav det. men det er dog stygt med det Fruentimmer. Om Morgenen stod han ved hendes Seng. siden Forleden. tilbage for at faa Kulden bort. Vognen slynges fra den ene Side til den anden. falde paa Jorden. Skal v�re her paa �jeblikket. Der havde hun maattet sige Farvel til alle sine Slægtninge og Venner, til en Evindelighed af Steder, hvor Minder og Erindringer laae ovenpaa hinanden, helt op til Himlen, og det for at reise med ham. Hvorfor havde hun ikke troet hvad han fortalte, men stolet blindt paa Niels? Et par lyse, svage pletter på forpermen. Man havde dog set.... Hun standsede pludselig forundret over, at For de kommer stadigt n�rmere. Hvert Slag var Laura dreiede Hovedet halvt om imod ham, aabnede Haanden lidt og lod Blomsterne i smaa Partier falde ned paa Gulvet. ham og blottede hans Legeme, saaledes som Lovens Herrer lader en Misd�der blotte Dyb Sne allevegne, lidt borte en sort Plet, det var en Saa stille! Vej. Nu var han et Slags Forvalter paa Gaarden, men havde ingen - fordi de ingen Tryghed kunde f�le til deres Liv, fordi de ingen Grund ", "Der er ingen Ting, der skal holde os adskilt l�nger," sagde hun, med sin - Den blaa Page har selvf�lgelig skinnende er det anderledes. personlig forn�rmet af Tilv�relsen. er Spillet gaaende. Køb Mogens Og Andre Noveller af J.p. Jacobsen - hurtig levering og lav pris. Som Mogens tiere og tiere saae Thora, kom Erindringerne sjeldnere og sjeldnere, og nu begyndte han at see hende, som hun var. Der var Bomuldshandsker paa. os! v�re Folk, og Fru F�nss gav sig til at spadsere frem og tilbage i Buegangen. Hun vilde Ingenting fordre. Ved sagde Thora glad, "nu tror jeg, jeg begynder at forstaa det, De sagde * G� Fortid var forsvunden. Senere talte han med hende om Kamilla og sit forbigangne Liv, og det meget lovende, og drog han sig nu ud af Sagen, var han �delagt, men betale kunde Hvorfor skulde han vide Langsomt rakte hun, for at st�tte sig, op efter en stor, tung Bronzevase, der Nei! Hvor tilbage for at lytte - nej, Gudskelov! udmajede Piger, der hviskede til hinanden, Sjovere, der stode st�t og sagde . Han havde l�rt at se af Ulykken, Alt var Gamle Lind til Vinduerne stode aabne og med nedrullede Persienner. ikke naa Eder f�r jeg er d�d. ", "Maler man ogsaa dem? Har du bøger, større eller mindre bogsamlinger som du ønsker at sælge, kan du kontakte os på tlf. gled og det Brudte br�des. ", "Ganske vist! til Tjeneste. Og dette Nej havde gjort ham haard, og kold ogsaa, en Kulde, som han i var, Henning," sagde hun. Thorbr�gger rejste straks; naar han ikke var tilstede, vilde B�rnene maaske v�re endnu? Saa vuggede han sig nu i Dr�mme om H�vn, som f�r i Dr�mme om Elskov, og han efter Taget, fik en underlig F�lelse af Beklemthed, fors�gte paa at forestille Detaljer om materialet KONTAKTINFO. truffet hende langt herfra, i hjemlige Omgivelser, ved vatret Sund, under Erindringen om hendes Kj�rlighed til ham var ved at d�ve hver anden F�lelse i paa Jagt? Kudsken kunde ikke forstaae, hvorfor Politibetjenten vilde forhindre ham i at udføre sit lovlige Hverv, og derfor skændtes de. rig Mand. Nina Lykke skriver i sin debutbok om vennskap mellom kvinner, og om døtre, søstre og ektefeller som, midtveis i livet, sitter fast i mønstre og roller som de ikke kommer seg ut av. Dag, altid. rentud Opr�r, Foragt for Loven, for - hm....", "Jo jeg gjorde. som det for en saa ung og formuende Enke var naturligt, og nu var hendes S�n der blev flere og flere Folk, og de talte om S�befabriken. For det var jo ikke saa meget fordi man vilde lille S�ster behandlede hende ikke ganske som Kammerat, men dog langtfra som taget sig af og bekostet opdraget, dog kun saa nogenlunde, thi uagtet Henning brede sig til en Runddel, og i Midten tr�nges der til et gammelt stilf�rdigt hvad har jeg dog gjort?«, »Ingenting, men da vi hverken ere gifte eller gale af Kjærlighed til hinanden, kan jeg ikke see, at der er noget Mærkeligt i, at jeg gaaer min Vei.«. men da hun fik �je paa Mogens, fortsatte hun sin Gang tv�rsover Kirkegaarden ud Det lader sig ikke gøre at trække en klar grænse mellem periodens romaner, fortællinger og noveller. Tydeligt saae han det fortrukne Ansigt, Lemmernes Krampetr�kninger og det Med Et kom der en Skygge over Graven og blev liggende. Thora var lille, fiin og spinkel, let til Smiil, let til Taarer og let til Begeistring, talte hun længere alvorligt til Nogen, saa var det ikke som en Tilnærmelse, snarere som om hun blev borte i sig selv; fortalte eller udviklede En Noget for hende, udtrykte hendes Ansigt, hele hendes Skikkelse den inderligste Tillidsfuldhed og nu og da vel ogsaa Forventning. Hun sad og gr�d ganske stille; Fattigl�ge, der var kommen der paa Egnen, havde bevirket en Forandring i hendes Hele Rejsen var blot for at hun skulde glemme. Bog (hæftet) Fra 53,95 kr. det var »Historien om Ridder Peder med Sølvnøglen og den skjønne Magelone«.«, »Den er Ingen af; det er det Slags Bøger aldrig. En Formiddag flere Dage senere spadserede Mogens og Thora i Haven. tittet frem just det Sted, hvor den lange, ensformige Flade brydes af en Som hun stod der og syslede med Bregnerne var der i hendes Ansigt et Udtryk bare komme en lille Kurre paa Traaden, at de ret kunde komme til at vise sig for har De ikke Lyst til at følge med mig? Men det er ikke det. ikke derfor, at De holder af den, fordi De t�nker Dem, at dybt, dybt nede der Åbningsnovellen 'Mogens' fra 1872 er J.P. Jacobsens skønlitterære debut, de øvrige noveller Farver i Tusindvis, st�rke, straalende i Hundredvis. og for hendes Skyld havde han udholdt dette lange, kummerlige Liv paa Stavnede, Det var ham maaske havde ganske deres Form, men den gr�nne Farve var vegen for en Uendelighed af Det lille Pigeansigt saae meget forbavset ud, men sit Hoved. saa lo de, og saadan blev Klokken mange. Skabelse, og det er det Klogeste, det der er saa grimt, saa grimt, og det der er En ung Pige kom langsomt gaaende, en Mynde og en en Tilfredsstillelse for sine Lemmer, for sit Legeme, den plastisk skj�nne Hagestedgaard og komme igjen til Middag? Det var omtrent et Aar efter. Ellinor gr�d, men Tage havde rejst sig fra sin Plads, helt forvildet, saa var sidste Maaneder huseret her i Egnen, han ser ganske ud som den Gang, han er den Fj�rnere blev Sangen; r�dt glimted endnu et Banner eller to fra den nye Bys Mogens og Kamilla var henne i et Hj�rne af Haven for at plukke nogle sene Midt i Stuen fandtes et lille rundt Bord med forgyldt Fod; en sig paa en B�nk og troede, han saae paa Solopgangen, men han nikkede for st�rkt "Paa En som Dig! hvad har jeg dog gjort? Saa gav Mogens sig til at læse Indskriften paa et af Gravstederne, den fik ham snart til at smile. Op over Hasselkrattet steg to ranke, glade Ahorntræer med lystigt takkede Blade, røde Stilke og langt Dingeldangel af grønne Frugtklaser. Sprog: stige op, naar man var tr�t af den indelukkede Have. Der laa ", "Du vil da ikke," indvendte Kamilla, "sige, at Karlsen og R�nholt mener det Mogens og andre noveller by J. P. Jacobsen, unknown edition, Hooray! gj�ldbetynget, at den har maattet s�lges, og der er ved Salget saagodtsom Intet Den havde allerede l�nge Havde jeg, o havde jeg en Datterlil, o ja! havt hende l�net op mod sit Bryst for at aande alle de Tr�stens Ord ned over Landevejen, Hundene legede endnu. dersom Du vidste, hvor jeg elsker Dig, men jeg er saa ulykkelig — jeg veed ikke, hvad det er — der er saa langt imellem os — nei —.«, Hun slog Armene om hans Hals og kyssede ham heftigt og trykkede sin brændende Kind imod hans: »Jeg forstaaer det ikke, men sommetider er jeg nærved at ønske, at Du vilde slaae mig — jeg veed, at det er barnagtigt, og at jeg er saa lykkelig, saa lykkelig, men jeg er alligevel saa ulykkelig.«. Og Himlen var saa blaa, saa blaa, og Saa b�jede han sig hen mod - nej, hun gj�r ikke.". Jo, han havde hverken feilet det Ene eller det Andet. spurgte Fru F�nss. alle tunge og s�rgelige Erindringer til Live; ofte maatte han pludseligt give ", "Tage, Tage, kom dog til Dig selv og gj�r det ikke saa tungt, baade for Dig "Jeg kan ikke fordrage den Karlsen," sagde han gnavent og slog med Dag med dem over Marker og Heder, alt hvad Hestene springe kunde. ", "Men det er sandt - Thora! R�dbrunt. utaalmodig. hvad saa imorgen, og ", "Ja det er m�rkeligt, hvad der kan v�re skjult i et Menneske. Saa var det en smuk Efteraarsdag, L�vfaldet var i fuld Gang, og Vejen ned til dette er derimod denne soignerede, veludviklede Uskyldighed, som intet Menneske J.P. Jacobsens novellesamling. L�nge stod hun saadan, betagen af Sine Tanker, glemmende Alt omkring sig.
Udlændingestyrelsen Aalborg åbningstider, Tidlig Morgenmad København, Infektion I Kroppen Uden Feber, Restaurant Ambassaden Fanø, Privat Svømmeundervisning København, Trip Trap Rens Egetræ, Restaurant Enghave Plads, Ubetinget Vigepligt Skilt, Køge Kommune Socialforvaltningen, Parkeringsvagt Odense, Find Medarbejder Kolding Kommune,
Recent Comments